Ind- eller udadgående branddøre med 60 minutters brandsikring og røggastæthed. Kan udføres som enkeltdøre, dobbeltdøre eller dørpartier med over- og sidepartier. Konstruktionen har en profildybde på 86 mm og er isoleret med 42 mm glasfiberarmerede polyamidlister.

Døre uden røggastæthed. Kan udføres med dørbladsprofiler til modullåse og maks. dørbladsstørrelse* B=1620 og H=2930 mm. For dobbeltdøre er maks. dørbladsstørrelse** B=2900 og H=2930 mm.

(* anbefalet maks-bredde 1350 mm.  ** anbefalet maks-bredde 2600 mm)

Døre med røggastæthed. Dørene kan klassificeres for røggastæthed i klasse EI60 Sa og S200. Maks. dørbladsstørrelse bliver da hhv. B=1350 og H=2250 mm for enkeltdøre og B=2326 og H=2250 mm for dobbeltdøre.

Dørpartier. Dobbeltdøre kan integreret i dørpartier udføres i mål op til B=3427 og H=3427 mm, alternativt B=3427 og H=3140 mm klassificeret for røggastæthed.

Tærskler. Tærskler, eller bundstykker, fås i forskellige varianter. Dørene kan monteres med tærskel eller tærskelfri med børstetætning mod gulv.

Brandkonstruktionerne skal altid udføres med for systemet godkendte brandruder eller fyldninger.

Vær opmærksom på at de angivne maks-mål kan være begrænset af totalvægt, areal, åbningsfrekvens, m.m. Kontakt os for yderligere information.

SAPA BUILDING SYSTEMS -
Please choose your language